Big-O

Anmeldelse: The Curious Case of Benjamin Button

af David Bjerre

The Curious Case of Benjamin Button er en af de mest fascinerende film jeg længe har set. Den vil på ingen måde appellere til alle, og den er ikke uden sine fejl og mangler, men den kan noget de færreste film kan nu om dage: Den kan fortælle os en historie vi ikke har set før. Den kan tryllebinde os med en fascinerende verden, der ganske vist ligner vores egen, men alligevel er fjernt fra den.

The Curious Case of Benjamin Button er historien om et liv, der er lidt ud over det sædvanlige. Det er ikke vigtig, hvorfor Benjamin bliver født som gammel og vokser sig yngre og yngre. Det er ikke et mysterium, der skal opklares, eller et problem skal identificeres og løses. Det der er vigtigt er hvad Benjamin gør med det liv han har fået.

Filmens episke natur og fantasiske historie kan nemt tage opmærksomheden væk fra de skuespiller-præstationer, der bærer historien oppe. Taraji P. Henson, som Benjamins mor, og Jared Harris, som den slæbebådskaptajn Benjamin møder på sin rejse, er begge fantastiske. Cate Blanchett er naturligvis også god, men fordi hun er en lille forkælet tøjte - Nej, undskyld... hun SPILLER en - så kan man nemt se sig sur på hendes præstation. Selvom filmen vil gå sin sejrsgang over hele verden og modtage mange roser, så forudser jeg, at Brad Pitts bidrag ofte vil blive overset. Det er virkelig synd, for han yder en pragtfuld, (om end afdæmpet) præstation i denne film. Han er dens hjerte og sjæl.

Det er næsten umuligt at snakke om Curious Case uden at nævne computereffekterne. Det lyder måske overfladisk og meget nørdet at kaste sin kærlighed på den slags, men man bliver næsten også nødt til at se filmen for at kunne værdsætte, hvor imponerende et arbejde, der er lagt i effekterne.

Med undtagelse af billederne af miljøet - de forskellige byer Benjamin Button bevæger sig igennem - der med vilje er lidt overdrevet romantisk tegnet, er computereffekterne fuldstændig usynlige. Det er uhyggeligt så effektive de er.

Når karakterernes alderdomstegn er minimal benytter filmen sig af god gammeldags prosthetic makeup, men når Benjamin Button skal se MEGET gammel ud træder computeren til. Det gør den også i de scener, hvor filmen kræver, at Brad Pitt og Cate Blanchett ser ud, som om de dårligt er fyldt 20 år. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvordan det er gjort, men hvis ikke filmen snupper Oscar'en for Bedste Visuelle Effekter er der ganske enkelt ingen retfærdighed til i denne verden.

Det er interessant, at Curious Case markerer den første gang siden den berømte T-Rex brød ud af sin indhegning i Jurassic Park, at jeg sådan rigtig er blevet imponeret over computereffekter.

David Fincher har trådt uden for sin normale stil, når det gælder det visuelle. Han har leget med periode looket før, i Zodiac, men Curious Case har noget, som tidligere Fincher film på ingen måde har haft. Den er smuk! Den klassiske New Orleans stemning er fanget i elegante, nærmest lyriske billeder, der rummer en varme og skønhed vi ikke er vant til fra Finchers hånd. De er nærmest romantiske. Tro det eller ej.

David Fincher, der har lavet verdens bedste film Se7en, har med Curious Case kastet sig ud i det nærmeste vi nu om dage kommer en episk storfilm. Filmen er naturligvis upåklagelig skruet samen, rent teknisk, men der hvor Fincher mest overrasker, er når han formår at fortælle den storslåede historie med store pennestrøg og så alligevel holde fast i det intime. En simpel kop the mellem to mennesker en sen nattetime er lige så fascinerende, som de scener, hvor Benjamin pludselig er fanget midt i et historisk eller dramatisk øjeblik.

Curious Case er en fascinerende og vidunderlig spøjs historie. Det er fortryllende at følge Benjamin Buttons vej igennem livet. Forbindelsen til Forrest Gump er ikke tilfældig. Eric Roth har skrevet manuskriptet til begge film.

Ligesom Forrest Gump er The Curious Case of Benjamin Button bundet ind i en rammehistorie: Caroline (Julia Ormond) læser op for sin mor Daisy (Cate Blanchett), der ligger for døden på et hospital i New Orleans, mens en altødelæggende storm raser udenfor. Bogen de læser er Benjamin Buttons (Brad Pitt) dagbog. Gennem hans historie bliver Daisy taget tilbage i tiden. Langsomt går det op for Caroline, at hendes mor kendte Benjamin Button. Hun bliver guidet igennem Benjamins forunderlige liv og oplever der igennem de store øjbelikke i sin mors liv.

En ting er sikkert her i livet: Det slutter. Det ved vi alle. Vi ved alle, at vores dage er talte, at vi på et tidspunkt må sige farvel til denne verden. Det ved Benjamin Button også, men til forskel for os andre ved han meget mere præcist, hvor lang tid han har tilbage.

Benjamin Button bliver født i New Orleans i 1918, midt i festlighederne efter afslutningen på Første Verdenskrig. Da han bliver født ligner han en gammel indskrumpet mand på 80 år. Benjamin Buttons mor dør under fødsel og hans far vil ikke kendes ved vandskabningen, så han efterlader barnet på dørtrinet til et alderdoms hjem, hvor det bliver fundet at den sorte kvinde Queenie, der opfostrer Benjamin, som var han hendes eget barn. Årerne går og mens alle andre omkring ham bliver ældre og dør, bliver Benjamin bare yngre. Efter nogle år beslutter han sig for at tage ud i verden for at opleve livet. Det bliver en usædvanlig, forunderlig rejse. Og en usædvanlig, forunderlig historie om krig, kærlighed og selve skæbnen.

Dette er på mange måder en usædvanlig historie. En historie vi bestemt ikke har set før. Og det hele starter med en mand, der bliver født som gammel og gradvist vokser sig yngre.

Man kan kun give Benjamin Button ret når han konstaterer: "I was born under unusual circumstances."