Big-O

Anmeldelse: The Dark Knight

af Thomas Thinggaard

Tiderne har ændret sig meget siden den første Batman-film fra 1966, som overhovedet ikke tog sig selv seriøst og var aldeles morsom. Tim Burton gjorde et mere seriøst forsøg i 1989, hvor han lavede en glimrende adaption af en tegneseriehelt og satte ham ind i det Burton'ske univers. Siden hen er der kommet flere efterfølgere, og det er blevet enormt populært at portrættere superhelte på film de seneste mange år. Jeg afskyr selv alle disse superheltefilm og finder dem tåbelige og ikke spor underholdende. Lige bortset fra Batman og Batman Returns, fordi Batman altid har været den eneste tegneseriehelt, jeg kan lide, fordi han er et almindeligt menneske, som bare er rasende god til at tæve folk! Da jeg havde set Batman Begins, kunne jeg se, at instruktør Christopher Nolan var helt på linje med mig: "Superheltefilm er tåbelige, og vi vil have noget, vi kan relatere til, så hvorfor ikke kaste Batman ind i den verden vi lever i?" I The Dark Knight overtrumfer Nolan sig selv med endda langt større realisme end i 1'eren.

Filmen lægger hårdt ud og starter med et bankkup, hvor vi får det første glimt af filmens superskurk, Jokeren. Herefter fortsættes der i samme tempo, indtil filmens 152 minutter er gået. Det er underholdning i topklasse fra start til slut, og der er INGEN scener, man vil være foruden. Som det kan forventes, går filmen ud på, at Batman jager Jokeren og vice versa. Men tingene når at blive mere komplicerede end som så, og løsningerne ligger aldrig lige for.

Harvey Dent, spillet sublimt af Aaron Eckhart, er statsadvokaten og Gotham Citys nye helt. Han har stoppet mange store forbrydere og er klar til at blive mafiaens dødsfjende nr. 1 i kampen mod kriminalitet. Harvey Dent er ikke, som folk er flest; han har et voldsomt temperament og viser samtidig masser af kærlighed over for sin kæreste, Rachel Dawes. Hans personlighed spænder vidt, hvilket kan være enormt skræmmende, men som heldigvis ikke bliver malet i publikums ansigter, ligesom i de fleste Hollywood film. I The Dark Knight skal man rent faktisk selv være lidt med i filmen og får ikke bare det hele vist om og om igen, som der ellers er vane for i Hollywood, da producerne/instruktørerne godt kan lide at tale ned til publikum og går ud fra, at folk er dumme.

Christian Bale er igen Batman, og hans kometkarriere fortsætter. Efter exceptionelle præstationer i Swing Kids, American Psycho, Equilibrium, The Machinist, The Prestige, Rescue Dawn, Batman Begins og nu The Dark Knight hører han til blandt verdens absolutte top af skuespillere. Modsat andre Batman-film skal man nu virkelig anstrenge sig for at afsløre Bruce Wayne bag masken pga. de mindre huller til øjnene og den dybere stemme, han benytter. Der bliver også gjort mere ud af Bruce Waynes playboy-liv, hvor han nu tager sig en tur i Lamborghinien eller på motorcyklen. Eller entrer sin egen fest ved at lande på taget med sin helikopter og stige ud med 3 veldrejede kvinder i sine arme. Se, det er den rigtige Bruce Wayne!

Da jeg i starten af 2007 læste, at Heath Ledger skulle spiller Jokeren og dermed efterfølge selveste Jack Nicholson, var jeg ved at gå i chok. Knægten havde været med i film som 10 Things I Hate About You og Casanova for at tiltrække pigerne, så hvordan skulle han kunne magte denne opgave? Han havde godt nok gjort det godt i Brokeback Mountain, men alligevel. Som tiden skred frem mod premieren, blev der sagt og skrevet meget om Heath Ledger som Jokeren, men da skuespilleren døde i en alder af blot 28 år, steg hypen omkring hans karakter i Batman til enorme højder. Jeg så derfor premieren med et skeptisk øje på Ledgers præstation og måtte sande, at al denne hype var yderst berettiget. Den nye Joker er blevet trukket i en helt anden retning end den udprægede tegneseriefigur, som Jack Nicholson spillede. Han er langt mere kold og kynisk, og i visse scener løber det én koldt ned ad ryggen, når Jokeren har ordet. Jeg må i sandhed sige, at denne præstation er i særklasse!

Den ekstra realisme i The Dark Knight kan også ses i lyset af, at det er mafiaen, som Jokeren samarbejder med, og ikke bare nogle tilfældige halvhjernede skurke. Også Commissioner Gordon, spillet af Gary Oldman, er lige nøjagtig den type, jeg forestiller mig, der ikke bliver korrupt. Han er på ingen måde nogen heltetype, men han nyder at være en del af det hjælpende samfund og derefter vende hjem til sin familie. Han er staturmæssigt lidt af et skvat, men opvejer det ved at være troværdig.

The Dark Knight er en film, som næsten alle vil finde underholdende, lige meget om man kan lide superheltefilm eller ej. Den kan især anbefales, hvis du har lyst til at se en stor amerikansk film-produktion, som rent faktisk er god. Der er efterhånden langt imellem dem. Batman Begins var virkelig god og en fremragende begyndelse, og The Dark Knight er den bedste Batman-film nogensinde!