Big-O

Anmeldelse: Frozen River

af David Bjerre

En kvinde, der har set bedre dage, sidder og stirrer tomt ud i luften. Alt omkring hende ser gråt og trøstesløst ud. Det er helt åbnelyst bidende koldt. Hun småtuder lidt, hvorefter hun tørrer øjnene, rejser sig op og går ind i sin faldefærdige trailer for at gøre børnene klar til skole, hendes mand er jo taget ud for at spille alle husleje-pengene op, så igen står hun alene med det hele.

Med denne glade åbningsscene er stilen i Frozen River etableret fra start. Man kan måske fornemme, at der ikke er lutter glade dage i den lille familie. Frozen River fortæller historien om Ray Eddy (Melissa Leo), der bor i en trailerpark på grænse til et indianer reservat mod nord. Hendes største drøm er at få råd til en større trailer, men manden skrider jævnligt fra familie, for at tage ud og spille deres begrænsede finanser op. For at forsørge sin familie begynder Ray at hjælpe en kvinde, der bor i reservatet, med at smugle illegale indvandrere ind i landet. Der er gode penge i det, men det er også et farligt foretagende.

Frozen River er en indie film af den slags, der i sit forsøg på at opsøge det ægte, bare ender med at blive forfærdelig banal og mere falsk end en gennemsnitlig Hollywood film. Vi har set folk leve ulykkelige liv og forsøge at komme ud af dem tusind gange på film, hvorfor har vi brug for Frozen River? Hvad i denne grimme lille efterskolefilm er det filmskabere har brændt så meget for?

Melissa Leo er normalt fantastisk, men den ros hun har fået for denne rolle er uforståelig. Jeg er ked af det, men det er ikke stort skuespil at tøffe rundt i et par slidte bukser, mens man mugger. Derudover er hendes medspillere frustrerende ujævne. Der er muligvis en barsk og spændende historie gemt et sted i indianer reservatet, men Frozen River når aldrig frem til den.