Big-O

Anmeldelse: In Bruges

af David Bjerre

In f**king Bruges. Det ligger i Belgien, Brugge altså, og er scenen for Martin McDonaghs debut spillefilm. I modsætning til mange andre anmeldere, mener jeg at McDonagh får presset hver en dråbe ud af sin location på alle tænkelige måde, komisk, dramatisk, ja selv actionmæssigt.

Filmen handler om de to hitmen, Ray og Ken, spillet formidabelt af Farrell og Gleeson. Jeg husker da Farrell "debuterede" i Tigerland, og den kometagtige omtale han fik for sin rolle der, velfortjent, og hvor mildt sagt skuffet jeg har været lige siden. Og så sparker han frontalt tænder ind i munden på mig, med denne præstation. McDonagh bruger Farrell som han bruger sin kulisse. Han får ham til at fungere på alle områder, komisk, dramatisk og actionmæssigt. Farrell har aldrig været bedre. Det skader ham så heller ikke at blive flanket af en af Irlands bedste skuespillere, Brendan Gleeson. Der er ingen tvivl om at Martin McDonagh er en dygtig instruktør (og manusforfatter) med en strålende karrierer foran sig.

Historien er lige så intelligent, som den er banal. Ray og Ken arbejder for Harry Waters (spillet formidabelt af Ralph Fiennes), som hitmen, og da Ray skal likviderer en præst går det galt. Harry sender Ray til Bruges - et sted han har varme barndomsminder om - for at køle lidt af, og han sender den ældre Ken med til at holde øje med ham.

In Bruges er en af de mest intelligente hårdkogte gangsterparodier, på højde med Lock, Stock... og vrider og drejer sig flere gange undervejs med fantastiske plotturns, og mens du det ene øjeblik sidder og er ved at kvæles af latter i dine popcorn, sidder du det næste og tuder ned i colaen. Og du kommer aldrig til at se på dværge på samme måde igen.

En af 2008 helt store filmoplevelse.