Big-O

Instruktør
  • Jon Favreau
Skuespillere
  • Robert Downey Jr.
  • Terrence Howard
  • Jeff Bridges
  • Gwyneth Paltrow
  • Jon Favreau
Distributør
  • Paramount

Anmeldelse: Iron Man

af Jesper Nicolaj Christiansen

Robert Downey Jr. er suveræn som den superintelligente, våbensælgende, playboy milliardær Tony Stark, der lever livet i overhalingsbanen med booze, kvinder og hurtige biler. Alt går godt lige indtil skæbnen bliver ironisk. Tony bliver såret af sine egne våben, og taget til fange af nogle terrorist-lignede væsner i et Guds forladt Afghanistan. Ved at bygge en kamp dragt (meget lig den som Iron Man havde på i sin tegneserie debut i Tales of Suspense 39 fra 1963) undslipper Tony miseren, men oplevelsen sætter moralske overvejelser i gang i den ellers skruppelløse milliardærs hjerne. Det passer hans våbenmakker, Obadiah Stane utrolig dårligt, og denne udmanuverere Stark fra våbenfirmaet. Men et super geni er ikke sådan at få ned med nakken. I smug arbejder Tony på en bedre, stærkere, hurtigere og, ikke mindst, flottere version af kamp dragten, og voila, Iron Man er født.

Iron Man er noget som sjældent som en politisk bevidst superheltefilm.

Iron Man er superhelte film når det er bedst. Det er klasser over stort set alt andet der er lavet i den genre, og jeg kan sagtens tilslutte mig AFI’s holdning til, at det var en af 2008 ti bedste film. Den er lavet med en forkærlighed, og en forståelse for, ikke bare filmmediet, men også tegneseriemediet og, endnu vigtigere, helten Iron Man.

Marvel har i Jon Favreau fundet en mand som elsker Iron Man, og den kærlighed har han formået, at bringe op på det store lærred og dele med alle os andre.

Som tidligere nævnt spillers hovedrollen af den kække Robert Downey Jr., der med det evige glimt i øjet, er som født til rollen som den karismatiske og arrogante Tony Stark. Og så er Gwyneth Paltrow tilbage på det store lærred, i en rolle som klæder hende rigtig godt. Neddæmpet og med en yndefuld sensualitet der ikke tidligere er set fra hendes kant, spiller hun Starks sekretær/love interest Pepper. Altid solide Jeff Brigdes giver en robust præstation som Obadiah Stane, en megalomanisk, skrupelløs, iskold dræber af en superskurk i et power suit.

The Buzz

Selvom AFI har udnævnt filmen til at være en af de 10 bedste i år, som kommer den unægteligt til at stå i skygge af The Dark Knight og der er næppe plads til to superheltefilm i den tunge slutspurt. Og filmen er nok også for light til Best Film kategorien. Robert Downey Jr. Kunne være en meget meget sort Dark Horse til bedste mandelige hovedrolle, men det er temmelig usandsynligt da feltet allerede er tungt besat. Det betyder dog ikke, at Iron Man er chanceløs. Det kunne ligne normeringer i tekniske afdeling som Visual Effects, Sound Editing og Sound Mixing. Scoret af Ramin Djawadi (der skrev med på Pirates of the Caribbean) er nomineret til en Grammy, men høster næppe noget hos Oscar folkene

Nomineringer

Tilbage til 2008 oversigten
Tilbage til forsiden