Big-O

Anmeldelse: Slumdog Millionaire

af Jesper Nicolaj Christiansen

Jeg må indrømme at min skepsis var stor da jeg først hørte om Danny Boyles nye film. Ene og alene det faktum, at den foregik i Indien var nok til, at jeg takkede nej til at se den. Og Hvem vil være millionær som omdrejningspunkt? Nu stopper festen! Men som kom alt buzzet. Jeg huskede hvem Hr. Boyle er. Og jeg gav den en chance.

Phew!

Slumdog Millionaire er Oliver Twist på indisk, tilsat Hvem vil være millionær, en smuk kvinde og en pistol. Den handler om Jamal, en fattig fyr fra slummen der er kommet med i den indiske udgave af Hvem vil være millionær, hvor han svarer på det ene spørgsmål efter det andet ved at løbe en skræmmende tur ned af memory lane, og finder svarerne i sin fortid, til stor irritation for tv-værten, fantastisk portrætteret af Anil Kapur. Jamals liv har været lidt ud over det sædvanlige. Han mister sin mor i en meget ung alder, og sammen med storebroren, Salim, og pigen Latika overlever han på gaden.

Filmen er bygger op af en serie af flashbacks og flashforwards, hvilket umiddelbart lyder forvirrende, men hele tre forskellige skuespillere spiller Jamal, Salim og Latika, hvilket gør det nemt at navigerer rundt i tid og sted. Og Danny Boyle formår, at holder fast i trådene og jonglere med alle karakterene og historierne, så man bliver mundlam. Undervejs sidder man som seer med tusinde spørgsmål, og Hr. Boyle tager sig tid til at give dig svarerne på hvert og et, så når rulleteksten sænker sig over skærmen sidder man, med et stort fedt smil tatoveret fast på læberne.

Jeg vil ikke komme ind på alt hvad personerne gennemgår, men Slumdog Millionaire er en powerride af en film. En af dem som bider sig fast i dig og aldrig giver slip. Motoren i filmen er Jamals ukuelige kærlighed til den smukke Latika, kærligheden mellem Salim og Jamal, og Salims kærlighed til penge. Et trekantsdrama, hvor de to hovedaktører er selve kærligheden og grådigheden. Det burde ikke kunne lade sig gøre at lave et fejlfrit mesterværk med så store kræfter i spil, placeret i Indien og med Hvem vil være millionær som omdrejningspunkt. Og alligevel gør Danny Boyle det til UG. Det er simpelthen det mest kompetente styk instruktion jeg til dato har set. Og et sublimt manuskript.

Dette her, mine damer og herrer, er årets film 2008! Jeg kan kun misunde dem der ikke har oplevet dette mesterværk endnu, og dem som skal til at opleve den igen.