Big-O

Anmeldelse: An Education

af David Bjerre

I '60ernes London møder den 16-årige Jenny (Carey Mulligan) en sofistikeret ældre fyr, David (Peter Sarsgaard), og bliver øjeblikkeligt tiltrukket af hans verden. Hans hverdag er fuld af liv, musik og kunst, en skarp kontrast til Jennys hverdag, der mest består at skolearbejde. Hendes konservative forældre har allerede lagt omhyggelige planer for hendes uddannelse, og de kræver intet mindre end den mest dedikerede arbejdsindsats fra deres datter. På trods af dette og på trods af advarsler fra hendes lærere, der har set mange andre elever smide deres liv væk på samme måde, beslutter Jenny sig for at kaste alt overbord og springe sig i armene på David.

Lone Scherfig (Italiensk for begyndere) har instrueret denne barske lille historie, med streg under "lille".

"Skal kvinder have en uddannelse og hvad de skal bruge den til?" spørger filmen. Derfor bliver den naturligvis nødt til at foregå i '60erne, for det spørgsmål er ikke skide relevant i dag. Grundideen om at smide alt for at jage en drøm er dog stadig relevant. Historien om en lille uskyldig pige, der bliver lokket længere og længere ind i ulvens hule er også relevant, og når filmen kan få én til at sidde og råbe advarsler til hovedpersonen må den gøre noget rigtigt.

Men selvom filmen har en vis form for elegance og Carey Mulligan er et absolut fund, så er det lidt svært at hoppe rigtig ud af sædet. Problemet er, at Jenny er en kliché. Filmens andre karakterer fortæller hende, at hun er en kliché. Som publikum kan vi se, at hun er enkliché , og efter 1,5 time opdager hun selv, at hun er en kliché. Det er en forfærdelig masse klichéer på én gang, og filmen kommer aldrig rigtig ud over det faktum, at vi fra første øjeblik ved lige præcist, hvor galt det vil gå for Jenny.