Big-O

Anmeldelse: Fantastic Mr. Fox

af David Bjerre

Fantastic Mr. Fox fortæller historien om den frække ræv, der ikke kan holde fingrene fra tre nærliggende bondemænds produktioner. De tre bondemænd slår sig sammen, for at få sparket Mr. Fox, hans familie og alle hans venner ud af området. Øhm... Og det er faktisk det.

Sådan en historie burde kunne fortælles på 5-6 minutter, men af en eller anden grund har den anstrengende instruktør Wes Anderson fundet, at den var fuldstændig perfekt til en spillefilm. En stop-motion animeret dukke-spillefilm, for det ikke skal være løgn. Andersen, der ofte sætter en ære i at være sær, bare for at være sær, har sjældent så forfærdelig meget på hjertet og det er ikke en trend, der forandrer sig med denne film. Til gengæld har han pumpet filmen fuld af voksne emner og scener, der på ingen måde er for børn, og dette, sammen med den relativt simple grundhistorie, virker aldeles upassende.

Visuelt er filmen ikke uden talenter. Animationen af dyrene er ret klodset - deres pelse er ofte levende med fingeraftryk fra animatorerne - men det virker som om det er med vilje. Fotograferingen er mesterlig, med elegante kamera bevægelser og stemningsfuld lys-sætning, og kulisserne er imponerende konstrueret. Den spøjse karakter-animation og det flade uinspirerende stemmearbejde fra George Clooney, Meryl Streep, Bill Murray og andre assorterede kendisser trækker dog ret meget ned.

Fantastic Mr. Fox er en af den slags film, hvor man bare må sørge sig selv: "Hvorfor i alverden blev den lavet? Hvordan kan nogle mennesker synes det var en god ide?"

Det er slemt nok, at hovedpersonen er en ucharmerende, tyvagtig ræv, men det er endnu mere problematisk, at det her er en dukkefilm for voksne, baseret på en børnebog, lavet i en stil, der så gammeldags ud i '80erne. Med farer for at understrege det åbenlyse: Fantastic Mr. Fox er på ingen måde fantastisk.