Big-O

Anmeldelse: Up

af Dennis Rosenfeld

Carl Fredricksen er en gammel mand, der efter at have mistet sin kone beslutter sig for at føre deres fælles livsdrøm ud i livet. For at gøre dette binder han så mange heliumfyldte balloner til sit hus, at det bliver forvandlet til en slags luftballon. Han begynder rejsen mod et mytologisk vandfald hvor huset skal stå. Til hans store frustration opdager han en blind passager da huset er lettet. Spejderdrengen Russell må sammen med Fredricksen drage ud på et fantastisk eventyr.

Up er uden tvivl Pixars mesterstykke. At gøre filmens historie retfærdighed er svært uden at afsløre for mange af de fine detaljer som det er en fornøjelse at se i filmen. Tegnestilen er fabelagtig. Her er ingen klodsede forsøg på at overbevise os om, at vi ikke se en tegnefilm. Karakterernes personlighed, kommer på skønneste vis til udtryk måden de er animeret på.

Up er en film om kærlighed, drømme og håb. Ganske simpelt er det en film om livet. Det er modigt at lave en film, der indeholder så mange voksne temaet og samtidig være sig bevidst om, at masser af børn vil komme til at se den. På intet tidspunkt taler filmen ned til sit publikum.

Heldigvis er Up også proppet med humor, der gør balancen med de sørgelige elementer helt perfekt. Stemmeskuespillet fra både Ed Asner som Fredricksen, og Jordan Nagai som Russell er elegant og medrivende. Ligeledes er Christopher Plummer, Bob Peterson og Delroy Lindo fremragende.

Det er ikke så tit at man kan prale af at være revet så fuldstændig med af en tegnefilm som jeg blev af Up. Det er ganske simpelt en perle af en film. Endelig må jeg konstatere, at hvis man ikke fælder tårer efter de første ca. 20 minutter, har man et hjerte af sten.