Big-O

Anmeldelse: 127 Hours

af David Bjerre

127 Hours er en af den slags film, der indeholder lige præcist det, der står på kassen. Det er historien om en mand, Aron Ralston (James Franco), der kommer ud for en ulykke, da han er ude og klatre helt alene i nogle massive klippeformationer i Canyonlands national parken i Utah. Efter et fald opdager han, at hans arm sidder fast mellem to sten. Han er helt alene. Han har begrænsede forsyninger. Hverken venner eller familie ved, hvor han er taget hen...

Filmen følger Aron de næste nervepirrende 127 timer, hvor han genoplever alle de beslutninger, der bragte ham til dette sted. Hans tanker går hen mod det liv han havde så travlt med at komme væk fra: Hans familie, pigen han burde være blevet hos. Han bander sin egen dumhed langt væk, mens han kæmper for ikke at bryde sammen.

127 Hours er baseret på en sand historie og hvis man kender den, så ved man også, hvad filmen arbejder sig hen imod. Det gør nu ikke så meget, hvis man kender slutningen, for det interessante her er at spejle sig selv i Arons situation. Hvordan ville man selv reagere? Ville man kunne holde hovedet koldt?

Med undtagelsen af det første kvarter af filmen - og de glimt vi får undervejs af hans liv og de mennesker han holder af - så udspiller hele historien sig i en smal kløft, kun i selskab med James Franco. Lad mig straks understrege: Det er ikke kedeligt! 127 Hours er en lille, meget intens film, men den bliver aldrig statisk (ironisk nok) eller ensformig. Sekvenserne ude i den "store" verden er filmen i flotte, farverige billeder, mens alle scenerne i kløften er filmen med ganske små digitale kameraer, hvilket resulterer i nogle ekstremt klaustrofobiske billeder, der hjælper med til at skabe filmens intense stemning.

127 Hours vil ikke få samme rørstrømske modtagelse som Danny Boyles forrige film, Slumdog Millionaire. Den er ganske enkelt ikke lige så tilgængelig. Og så er der selvfølgelig også "scenen" - den som alle snakker om. Filmen vil afskrække en del, men i disse tider, hvor selv det mest trivielle af hverdagens dramaer skal gøres til underholdning, så kan denne film nu alligevel noget helt specielt. Alene derfor er den værd at se.