Big-O

Anmeldelse: The Social Network

af David Bjerre

Facebook har 500 millioner registrerede brugere.

Man kunne argumentere for, at en film om Facebook således automatisk ville have et indbygget publikum på 500 millioner. Problemet med det argument er for det første, at det på ingen måde er sikkert, at alle der bruger Facebook også gider at se en film om det. For det andet, The Social Network handler ikke om Facebook. Den handler om det, der kom før. Det, der ligger bag.

The Social Network handler om en lille ide, der blev til en større ide, der blev til et fænomen. Den er et kig bag forhænget. Den fokuserer på den lille troldmand, der trækker i snorene. Den handler ikke om, hvad der sker, når han trækker i en snor, den handler om hvorfor han trækker.

"You're going to go through life thinking that girls don't like you because you're a nerd. And I want you to know, from the bottom of my heart, that that won't be true. It'll be because you're an asshole." - Ekskæreste til Mark.

The Social Network fortæller historien om hvordan Mark Zuckerberg (Jesse Eisenberg) lavede den første version af Facebook. Omdrejningspunktet for filmen er de to retssager, der efterfølgende blev anlagt mod ham. Dels fra hans bedste ven Eduardo Saverin (Andrew Garfield), der var med til at udvikle og finansiere ideen, dels fra tvillingerne Cameron og Tyler Winklevoss, der påstod, at Zuckerberg havde stjålet ideen fra dem.

Det lyder jo meget simpelt. Det lyder også forfærdelig kedeligt. En endeløs række af scener, hvor folk snakker om et website, eller scener, hvor bleghvide computernørder stirrer ondt på hinanden over et konferencebord, mens horder af advokater læser op fra bjerge af papirer, der alle sammen stadig bare handler om et website. The Social Network burde være verdens kedeligste film.

Det er den bare ikke.

Aaron Sorkin (West Wing, Studio 60 on the Sunset Strip) har skrevet manuskriptet til filmen og det kan mærkes. Jeg garanterer for, at ingen af de her folk var så velformulerede i virkeligheden. Sorkin er ikke bare skyld i, at karaktererne har smarte one-liners, hans dialog skaber en klarhed i historien, den giver os overblik og giver filmen en fantastisk rytme.

David Fincher (Seven, The Curious Case of Benjamin Button) har instrueret i en, for ham, overraskende afdæmpet stil, der ligger tæt på den dramadokumentariske realisme fra All The President's Men, men alligevel fanger en intensitet, der leder tankerne hen i nærheden af Michael Manns The Insider. Sammen er Hr. Fincher og Hr. Sorkin skyld i, at denne 2 timer lange film, der mest består af snakkede hoveder, føles som om den er halvt så lang.

The Social Network er dog ikke en film man forlader med en euforisk stemning. De færreste vil føle, at de har haft en KÆMPE filmoplevelse, men filmen bider sig alligevel fast. Den giver én noget at tænke over. Måske stopper man op og tænker et millisekund, før man næste gang styrter hen til nærmeste social medie for at dele en eller anden ubetydelig detalje fra sit liv.

Der har allerede været sat masser af spørgsmål ved filmens forhold til virkeligheden. Hvor meget af det her er egentlig sandt? Zuckerberg har - ikke overraskende - nægtet, at hele denne her misere skulle være startet, fordi han blev dumpet af en pige. Der er også flere steder i filmen, hvor den opmærksomme seer vil få sin sunde skepsis vakt til live, men når alt kommer til alt skal The Social Network måske ikke tages så bogstaveligt. I grove træk er historien sandt nok. Facebook er et kæmpe hit. Hvorfor? 500 millioner folk er blevet afhængige af at kunne logge ind på deres profil og dele deres liv med virtuelle venner. Hvorfor?

Historien om skabelsen Facebook giver os noget at svaret på, hvorfor sitet er blevet så populært. Det er det svar The Social Network gerne vil nå frem til. Det er måske så som så med "sandheden", men det kan ikke nægtes, at historien er fortalt med en uhyggelig præcision.