Big-O

Anmeldelse: Unstoppable

af David Bjerre

Det er lidt foruroligende når plottet til en film lyder som noget fra Calvin & Hobbes (aka Steen og Stoffer).

Jo altså, der er det her tog og det kører helt vildt hurtig, ikk'? Og så kan det ikke stoppe! Og der er kemikalier ombord! Og de kan springe i luften! Der er også en skoleudflugt på et andet tog! Og det hurtige tog har kurs mod en by! Og hvis det springer i luften dør alle! Og så skal et tredje tog prøve at stoppe det første tog, men det kører altså virkelig, virkelig hurtigt. Og snart går det heeeelt galt! Løøøøøb!

Det er sådan set ikke fordi, der er noget galt med Tony Scotts Unstoppable. Den lover i virkeligheden ikke mere end den kan holde. Det, den lover er een stor action-scene, med vildt hurtige tog. Og det er lige præcist det den leverer. Denzel Washington og Chris Pine er vores to helte, Frank og Will, på det føromtalte tredje tog, der sætter livet på spil, på trods af, at deres chef ikke tror de kan gøre noget, og på trods af, at de begge er optaget af problemer på hjemmefronten.

Hovedparten af filmens 100 minutters spilletid foregår på et tog, der kører hurtigt, mens folk omkring det løber forvirret rundt og skriger "pas påååååå!". Og nej, der er ikke mere i filmen end det. That's it. Een lang action-scene med hurtige tog. Der kører hurtigt. Det er en meget besynderlig oplevelse. Unstoppable kan vel bedste beskrives, som en moneyshot complication for tog entusiaster. Hvis man vil have dybe og interessant karakterer skal man holde sig langt væk og se Runaway Train i stedet. Hvis man bare vil se hurtige tog, der kører hurtig, så skal man da se Unstoppable. Løøøøøb.