Big-O

Anmeldelse: Winter's Bone

af David Bjerre

Den 17-årige Ree passer sine to søskende på 6 og 12 år. Hvorfor? Fordi der er ikke er andre til at gøre det. Mor er syg og sidder blot og stirrer ud i luften. Far er forsvundet. Han var involveret i lyssky forretninger omkring stoffer.

Winter's Bone udspiller sig om vinteren, midt i det skovdækkede Ozark område i Missouri. Det er koldt, familien har ingen penge og det er kun med nød og næppe de får mad hver dag. En dag kommer sheriffen og banker på døren. Han fortæller Ree, at hvis ikke hendes far dukker op i retten, så vil familien miste deres hus - det blev nemlig stillet som garanti for farens kaution. Ree forsøger at opspore sin far, men hun møder kun kolde skuldre eller direkte trusler fra hans "omgangskreds". Hun har dog ikke andet valg end at fortsætte sig søgen, selvom det vil være farligt. Alt står på spil.

Den bidende kolde stemning i Winter's Bone går ikke bare ind i marv og ben, den går helt ind i sjælen. Vi møder nogle forfærdelig modbydelige mennesker her i filmen. Her får konen kun een advarsel, hvis hun snakker for meget. "I said shut up once, with my mouth", siger hendes mand. Vi møder folk, der lever lige grænsen mellem livet og døden, uden noget håb om forbedring. Men de brokker sig sgu ikke. De bider smerte i sig og lider i stilhed. Hvad skulle de ellers gøre?

Kombinationen af dette miljø og hvad der i virkeligheden er en gammeldags detektivhistorie fungerer virkeligt godt. Stemningen tyk og intens. Der er virkelig noget på spil her. Det hjælper naturligvis også, at den unge Jennifer Lawrence leverer en fantastisk, subtil præstation i hovedrollen. Og så ligner det her ikke en Dogme-film, selvom det er en lowbudget produktion, hovedsageligt filmet med håndholdt kamera.

Winter's Bone er en lille film, der gør et stort indtryk, med få midler og meget hjerte.