Big-O

Anmeldelse: Hell and Back Again

af David Bjerre

Hvordan kan man sende folk i krig, forvente at de gør de mest modbydelige ting, samtidigt med at de sætter livet på spil, og så tro at de kan glemme alt dette og være normale igen, når de vender hjem? Instruktøren Danfung Dennis' krigsdokumentar følger Sgt. Nathan Harris på tætteste hold. Han er udsendt som marinesoldat i Irak, men ganske få dage før hans 6 måneder lange tur er overstået, bliver han hårdt såret. Nathans historie er således delt op i to dele: Kampen i Irak og kampen når han vender hjem. Filmen går frem og tilbage mellem disse to situationer og sidestiller dem med hinanden. Vi går fra krigens vanvid, hvor kuglerne flyver om ørerne på Nathan, til hans soveværelse, hvor konen må hjælpe ham med at tage bukser på.

Det største problem ved denne film er hovedpersonen Nathan Harris. Han passer ind det klassiske billede af en smådum amerikaner, der er vild med sine våben og bare vil ud i verden og slå folk ihjel. Han siger faktisk på et tidspunkt, at det er hans største drøm - at slå folk ihjel. Han er temmelig anstrengende og spiller hele tiden til kameraet når han er hjemme, så der er ikke særlig mange af USA scenerne, der virker ægte. Det er ærligt talt lidt svært at have ondt af ham.

Filmens pointe er banal - krig er forfærdeligt og ændrer folk - hovedpersonen er ucharmerende og det er så som så med dokumentar-aspektet. Der er hundrede andre dokumentarer og film om krig, der er bedre.