Big-O

Anmeldelse: Paradise Lost 3 - Purgatory

af David Bjerre

Dokumentar-instruktørerne Joe Berlinger og Bruce Sinofsky vender tilbage til West Memphis, Arkansas for tredje gang, for at følge historien om de tre teenage knægte, der i 1994 blev dømt for at have slået tre små drenge ihjel. Sagen havde en chokerende mangel på beviser og siden dommen har forsvarsadvokater, helt almindelige, bekymrede borgere og flere kendte mennesker forsøgt at presse retten til at genoptage sagen.

Den første film starter meget traditionelt med at dække sagen, der bliver katastrofalt påvirket af at udspille sig midt i redneck-land, med dertil hørende indskrænket verdensbillede. Paradise Lost 2 vender tilbage til sagen efter 5 år i et forsøg på at få den genoptaget. Den undersøger, hvordan den første film påvirkede sagen og følger en gruppe borgere, der har dannet en forening til støtte for de tre.

I Paradise Lost 3 er vi ved at nå de sidste appel muligheder. De tre drenge har nu siddet i fængsel i næsten 20 år, og de er blevet voksne mænd. Spørgsmålene om deres sag er ikke blevet færre, og det ser mere og mere ud, som om de er blevet uskyldigt dømt. Paradise Lost 3 samler interviews og optagelser fra de sidste 20 år og sidestiller dem, mens et nyt hold forsvarsadvokater og eksperter gennemgår beviserne i detaljer, noget der aldrig blev gjort oprindeligt.

Rent filmisk er Paradise Lost 3 (og det samme gælder de to første film) effektiv, uden at være imponerende. Paradise Lost 3 er blevet oscar nomineret på grund af den historie den fortæller, ikke nødvendigvis, hvordan den fortæller historien, for der ikke meget nyt under solen dér. Det, der gør filmen interessant er selve sagen og det chokerende indblik den giver i retssystemet.