af David Bjerre
Den 4. november 1979 bliver den amerikanske ambassade i Teheran overløbet af vrede demonstranter og hovedparten af staben bliver taget som gidsler. Seks ansatte slipper dog væk og gemmer sig hos den canadiske ambassadør. Da det går op for de amerikanske efterretningstjenester, at der er stor sandsynlighed for, at gidselstagerne finder de seks, beslutter man sig for at prøve at få dem smuglet ud af Iran i en fart. CIA specialisten Tony Mendez (Ben Affleck) kommer med en vanvittig plan: Under dække af at producere science fiction filmen Argo vil han trænge ind i landet og ved hjælp af falske papirer og en omhyggeligt konstrueret dækhistorie få iranerne til at tro, at de seks er en del af filmholdet. Det er en dårlig plan, men det er den bedste dårlige plan de har...
Ben Affleck og hans fantastiske nye karriere bag kameraet er næsten lige så stor en historie som Argo selv. Kan det virkelig passe, at manden der lavede Phantoms nu er instruktør? Ja, efter Gone Baby Gone (2007), The Town (2010) og nu Argo kan den ikke bortforklares længere. Ben Affleck er ikke bare en instruktør, han er rigtig god en af slagsen.
Argo har været solgt lidt som et "sjovt Hollywood stunt", men reelt er der meget lidt skæg og ballade i filmen. Det her handler om at redde nogle rigtige, levende menesker og forhindre, at de bliver brutalt henrettet på TV! Intet mindre. Hermed ikke sagt, at humoren er helt glemt. Når vi følger Hollywood makeup manden John Chambers (John Goodman) og den fallerede producer Lester Siegel (Alan Arkin), der forsøger at stable den falske film på benene, er stilen uimodståelig vanvittig. Man får ekstra meget ud af denne sekvens, hvis man er film nørd. Jeg bemærkede adskillige morsomme stik til Hollywood, der fløj fuldstændig over hovedet på alle omkring mig.
Når først vi kommer ud over den falske film bliver Argo iskold og hundrede procent alvorlig. Åbningsscenen, hvor ambassaden bliver angrebet, giver en fin indikation af, hvor resten af filmen er på vej hen. Vi ender i en bundhamrende, solid spændingsfilm, der ofte får det til at løbe én koldt ned ad ryggen. Specielt filmens paniske sidste akt er næsten ulidelig at komme igennem! Selv om man kender den virkelige histories udfald, er det svært ikke at blive revet med.
Læg dertil en perfekt periode stemning, skabt i skønt samarbejde mellem fotograferingen, scenografien og kostumerne, der nemt kunne få en uopmærksom seer til at tro, at dette er en forsvunden film fra 70'erne, der først lige er blevet opdaget. Og for det ikke skal være løgn har filmen naturligvis også en imponerende rolleliste. Affleck fører an i en vidunderlig underspillet præstation, støttet af Bryan Cranston, der endeligt får noget at rive i udenfor TV skærmen, mens gode gamle John Goodman og Alan Arkin stjæler showet, som de to hovedkræfter bag den falske film. Derudover byder filmen på en perlerække af kendte ansigter, der alle sammen leverer varen, også selvom de kun har en enkelt scene. Bemærk Richard Kind, som agenten de skal købe det falske manuskript af.
Ben Affleck har skruet Argo sammen med en usigelig sikker hånd. Han sætter ganske simpelt ikke en fod forkert. Og den slags film får vi ikke mange af nu om dage.