Big-O

Anmeldelse: The Impossible

af David Bjerre

Maria (Naomi Watts) og Henry (Ewan McGregor), samt deres tre små drenge, rejser til Thailand for at holde ferie i julen 2004. Kl. 10.23 om formiddagen, d. 26. December rammer en tsunami bølge området og skyller alt væk. Inklusiv den lille familie.

The Impossible er baseret på en sand historie og den slags skal man naturligvis altid være varsom omkring, specielt når det gælder katastrofe film. Allerede da bølgen først rammer bliver det dog tydeligt, at det her ikke er en traditionel katastrofe film. Den har sit blik intenst fokuseret på den personlige vinkel og den svælger aldrig i de massive ødelæggelser eller katastrofens grusomme omfang. Det her handler om mennesker.

Naomi Watts og den unge Tom Holland (som sønnen Lucas) må bære det meste af filmen og det er ikke underligt Watts er blevet Oscar nomineret for sit bidrag. Den rejse de to må ud på er næsten ikke til at bære. Synet af denne blødende kvinde, banket gul og blå af vandmasserne, som dårligt kan stå på benene, får en til at glemme alt om at der er tale om skuespiller. De ufattelig realistiske makeup effekter og Watts' frygtløse præstation kan simpelthen ikke roses nok. Der skal nu også lyde ros til Ewan McGregor, der bestemt også burde have været Oscar nomineret for sit bidrag.

The Impossible er rystende oplevelse. En benhård, usentimental film, der formår at fange dramaet omkring denne næsten uvirkelige katastrofe og de over 200.000 tabte liv, ved at fortælle en intim historie om een lille families kamp.