af David Bjerre
Steven Spielbergs film om USAs 16. præsident har været længe undervejs. Vi har nærmest hørt om den de sidste 20 år, men nu lykkedes det ham altså endeligt at realisere dette drømme projekt. I stedet for at forsøge at fortælle hele historien om Lincolns liv, slår filmen ned på en helt specifik periode og en helt specifik begivenhed: Afskaffelsen af slaveriet. Vi følger Lincolns politiske kamp, mens vi deler hans personlige overvejelser, og vi følger de mænd, der arbejder for at genneføre hans plan, ikke alle med metoder, der tåler dagens lys.
Filmen bevæger sig i et langsomt, omhyggeligt tempo og Spielberg virker som om han nyder at svælge i den historiske stemning. Han har øje for de mindste detaljer, han giver sig tid til hver eneste lille karakter, der havde en rolle at spille på denne historiske scene. I centrum af dette finder vi det mest overraskende element i filmen: Daniel Day-Lewis, som Lincoln.
Daniel Day-Lewis er mest berømt for sine groteske, overspillede præstationer, der ofte egenhændigt skubber en film over i "ufrivillig komedie" genren. Det er ikke svært at forestille sig, at han kunne gøre det samme her, men vent... Han er jo helt afdæmpet? Lewis' portræt af Lincoln er forsigtigt, tilbageholdende og elegant - radikalt anderledes end stort set alle andre roller han nogensinde har spillet. Fascinerende!
Alt dette er naturligvis fanget i stemningsfulde, højtidelige billeder af Janusz Kaminski. Ingen tvivl om det: Lincoln har format og det er helt sikkert en fantastisk film. Hvis man er til den slags.
Det er jeg åbenbart ikke, for jeg kedede mig bravt. Jeg er simpelthen så hamrende ligeglad med denne historie, at jeg næsten ikke har ord for det. Giv mig en dokumentar, giv mig et P1 hørespil, giv mig en stor, tyk, støvet bog, giv mig alt andet end denne gabende kedelige, selvhøjtidelig lektion. At se Lincoln er som at have tysk kl. 8 om morgen en fredag i December. Ikke engang braget når mit eget hoved rammer bordet kan vække mig igen.
Jeg indrømmer blankt, at fejlen ligger hos mig. Måske det havde hjulpet, hvis jeg havde læst en biografi om hver eneste lille bitte karakter i filmen OG hvis jeg var fuldblods amerikaner. Fred være med Lincoln. Fred være med folk, der kan værdsætte det Spielberg har opnået med denne film. Jeg er bare ikke en af dem.