Big-O

Anmeldelse: Blackfish

af David Bjerre

Blackfish er historien om en række dødsfald og dyremishandling i SeaWorld forlystelsesparken, der er mest berømt for sine spækhuggere. Den fokuserer på hvalernes forfærdelige kår og på de mange ulykker, hvor dyrenes trænere er kommet til skade, blevet lemlæstet eller simpelthen dræbt.

Historien fortælles af tidligere trænere, der med julelys i øjnene fortæller om dengang de begyndte at arbejde for SeaWorld. De troede alt var i den skønneste orden og opdagede slet ikke de forfærdelige ting, der foregik. Senere - nu med tårer i øjnene naturligvis - beretter de forfærdede om vendepunktet, hvor det gik op for dem, at der var noget helt galt og at de arbejdede for selveste Satan.

Præmissen for filmen er enkelt: SeaWorld er rendyrket ondskab. En ansigtsløs organisation, hvis eneste formål er at tilrane sig penge. Den er ligeglad med menneskeliv og dyretrivsel, den er kun ude på at tjene penge, på den mest modbydelige, løgnagtige måde man kan forstille sig.

Indrømmet, når man ser optagelserne af spækhuggere, der indfanges, skilles fra deres familier og bliver tvunget til at leve deres liv i en cement kasse, så er det svært at være uenige med den påstand. Ligeledes, når vi ser optagelser af den ene mere forfærdelige ulykke efter den anden, hvor trænere bliver smadret, skambidt, eller trukket ned på bundet af bassinet af de store dyr. Ingen tvivl om, at det er urimeligt at holde disse fantastiske dyr indespærret og ingen tvivl om, at der er blevet betalt med menneskeliv.

Problemet med en film som Blackfish er dog, at den allerede fra start har bestemt hvilken historie den vil fortælle og hvilken side den er på. Den er på ingen måde interesseret i at dække andre vinkler og fremstår derfor mere som propaganda end dokumentar.

Man kan med rette sige: Hvordan kan disse handlinger overhovedet forsvares? Det er svært at forestille sig, men er det ikke en dokumentars opgave at prøve at dække den vinkel? "SeaWorld ville ikke interviewes til denne dokumentar" får vi at vide i en tekst når filmen er overstået. Nej, det tror da pokker! Hvis denne sag er så klokkeklar, er det så virkelig nødvendigt at præsentere SeaWorld som den ondeste af de onde? Behøver filmen at være så bange for at dække modstandernes synspunkter på en fair måde? Er det muligvis fordi sandheden er en anelse mere nuanceret end filmen vil indrømme?

Historien er spændende og optagelserne er flotte, men Blackfish er en mangelfuld dokumentar. Den ender med at gennemhulle sin egen skudsikre sag og fremstår nogle steder decideret uærlig.