af David Bjerre
Julie Powell, en kontormus, der aldrig rigtig har kunne færdiggøre noget, beslutter sig for at lave alle 536 opskrifter i Julie Child kogebogen Mastering the Art of French Cooking i løbet af et år, mens hun skriver en blog om det. Samtidigt følger vi Julie Childs liv i slutningen af '40erne, hvor hun første gang prøver kræfter med kogekunster, og hendes kamp for at få samlet føromtalte kogebog.
Det virker jo som en ret simpel film, og der kommer faktisk ikke noget "men" her. Julie and Julia er nemlig en simpel, men også energisk film, der give en lyst til at lave og spise en masse god mad, samtidigt med, at den understreger Julias pointe om, at man ikke behøver være et geni for at kunne lave denne "gode" mad. Meget dybere stikker Julie and Julias dessertgaffel ikke, og det gør ikke noget.
Meryl Streep er stjernen her. Hun kaster sig frygtløst ud i et skingrende vulgært portræt af Child. Et portræt, der næsten ville ligne en parodi, hvis ikke Julie Child rent faktisk var en både skingrende og vulgær person. Det er en sprudlende præstation. Synet af denne store kvinde, der vralter rundt og frydes over mad, får en til at glemme alt om Streep!
Streep æder alt opmærksomheden i grådige mundfulde, så det efterlader ikke meget plads til Amy Adams, men hun får nu alligevel noget at skulle have sagt. Julie er både sød og jordnær, og dermed en skarp kontrast til Julia! Julie er vores ambassadør i dette kulinariske vanvid! Stanley Tucci, som Paul Child, Julias evigt støttende mand, skal også have ros med på vejen. Han leverer en, ved første øjekast, næsten anonym præstation, der alligevel viser sig at være en uundværlig ingrediens. Kun Julies mand skuffer. Han er en stak ligegyldige luftfrikadeller og går ofte i ét med tapetet.
Julie and Julia er på ingen måde tomme kalorier, men den er heller ikke mere end en lille aperitif. Den skuffede dog på ingen måde. En perfekt lille bid til den søde tand, mens vi venter på hovedretten. Hvis nogen vil mig noget er jeg i køkkenet.